Den femte havfruesøster stiger op til vandoverfladen på hendes 15 års fødselsdag og fortæller om, hvad hun har set

Tro mig, oh søstre, deroppe jeg fandt

Isbjerge glimre som hård diamant

De lå i vandet som perler på snor

og skinnede hvidt a la perlemor

Mit lange hår lod jeg flyve i vinden

luften var kold og bed mig i kinden

Henimod aften, da lyset svandt bort (klik på sælen th. i billedet)

blev himmelen mørk og vandet sort

Da flænges mørket af blåhvide lyn

og 100 vilddyr brøler fra sky' n

Sømænd blir angste og søger en favn

at trykke sig ind til, så skib går i havn...

/: Oh søstre, hvilket syn!

Isbjerge oplyst af lyn... :/