Da prinsen møder nabokongens datter for første gang

”Det var jo Dig, jeg så...

Det var jo Dig, som frelste mig

da jeg ved kysten lå - som lig

med læber ganske kuldeblå

mens søvand løb ad mundens vig

Jeg troede aldrig nogensinde,

jeg skulle finde Dig, som bo

i hjertets tempel dybt herinde

- der, hvor sjælen finder ro...

Giv mig Din hånd

og lad os knytte kærlighedens bånd...”