Musen og Ostehullet

En lille mus på ostelager

var mere rund og trind end mager

den udså sig en schweizerost

for huller - det var dejlig kost...

Den åd og åd og åd - og åd

var rede til en heltedåd

Den ville ud af ostebur

og ostehul fik ny struktur

Skønt osten var så dejlig saltet

var målet: hul så stort som ALTET

den ville fri af alle bånd

den ville ud, hvor alt er ånd

Den kikked´op mod ostehimmel

En tanke gjorde den så svimmel:

“hvad er der udenfor et hul? -

En streg, der kredser om et nul?”

Dens tankevirksomhed blev kort

- hullet, det var ganske sort

Men pluds´lig vores mus fornemmer

lys igennem fængslets tremmer

”Åh – frihed! ” tænker vores mus

og stopper nu sin æderus

Tilbage er et kæmpehul

- og ostekrummer på et gulv...

Men stakkels mus - jeg må bekende

Dens museliv fik tragisk ende

Den frihed så i morgenrøden

men led til sidst selv sultedøden...