Den første havfruesøster stiger op til vandoverfladen på hendes 15 års fødselsdag og fortæller om, hvad hun har set

Hvilken elysisk fred !

Jeg lå på en ø, i sandet...

Måneskinsstråler slog ned

og lagde sig på vandet

Så gik månen bag en sky

men inde på land kom der lys fra en by

som 100 stjerner de tindre

Intet vand kunne lysene hindre

De skinned' så hvidt, så klart som en stjerne

en strålekrans flettet om by i det fjerne

Jeg hørte vognhjuls raslen mod stenbro

Jeg hørte lyden af klaprende hestesko

stemmer fra unge mænd, som lo

højstemte, glade inde fra kro

En enkelt fiol lod tonerne strømme

og bragte mig der, hvor jeg kommer i drømme

Kirken stod rank som en søjle af sten

Klokken slog slag, for timen var sen

/: Oh søstre, jeg må sige

jeg aldrig har set noget lige.. :/