Du lille havfrue,

Du som sjunge

så dejligt hver nat,

at søfolk rent glemme,

hvad vente derhjemme

af kierlighedsskat

af Dig vil jeg skære Din sangstemmes tunge.

Da skal Du stige af havets skum

med øjne Du tale,

skønt selv er Du stum

ja - det er prisen for fiskehale

En pris, som kan synes umen’skelig grum

Den bytter Du bort for menneskefod

for hvert skridt, som Du tar, vil på jord flyde blod.

Og Du skal forlade for evigt Dit hjem

og aldrig vende tilbage igen :

Til havets enge,

hvor søhestesenge

af tang sig snor,

hvor fisk, hvor krabber, hvor havkongen bor !

Er det, hvad Du vil ???

Så drik, hvad jeg byder!

Drik, hvad der skummer og bobler og syder...

Da bliver Din smerte, de havsalte tårer,

til blodet, som flyder i menneskeårer !