Djævlen og Sommerhuskatten

”Giv mig Din frihed, og jeg vil forsøde

Dit katteliv - Du skal få masser af fløde”

Dertil mjaved' katten kun “Nej”

og så gik katten sin vej

Djævlen blev vred, om hans mundvig stod fråde

men over en kat kan man slet ikke råde

Han vrissed': “Hvordan får jeg fat

i den forbandede kat ?”

Djævelen sad i sin svovlpøl og grubled'

- pludselig over en tanke, han snubled'

den ultimative ide :

Den GODE vilje skal ske !!!

Og smådjævle skreg, og de hyled' af glæde

thi snart skulle engle og mennesker græde

Et påfund så dybt genialt

at ingenting kunne gå galt !!!!

Planen var djævelsk - et tillidsbånd bindes

hvor ømhed og omsorg og madskåle findes

- en kone, så kærlig og varm

tog katten op i sin arm

En dag var den faldet en smule uheldigt

den humped' på 3 ben - hun så det tilfædigt.

Så udbrød hun: “Oh skræk, Oh ve”

”Noget drastisk må ske...”

Hvor vender man sig, når man kun vil det gode ???

Til Dyrenes Værn må enhver kun formode...

- det tragiske var bare at

det var en sommerhuskat...

Mens katten den skreg, og den vred sig i kvide

og øjnene vendte sig rundt i det hvide

var friheden fanget i net

trods kattens fortvivlede spjæt.

En lille forstuvning var eneste brøde

så sendte man katten afsted til de døde

Til himmels den fløj på en nål

af dyrlægens blankeste stål

Og djævelen gned sine krogede hænder

han havde sendt katten til dyrenes venner

”Der fik jeg dig endelig, kat !”

sa' djævlen højt med et skrat

.....

Tilbage med jammer, tilbage med klage

står konen, som fik taget katten af dage

Hun ville kun være så go'

men det var djævlen, som lo....